Nyheder 2010

08-12-2010:

Troldalfens Ambrosius (Ozzy) er blevet far til sit første kuld hvalpe. Moderen er Bayly som venligst er udlånt af Kennel Thygesminde.

Det blev til en sort/hvid han og en hvid/zobel tæve.

Se mere under D-kuld.


05-12-2010:

Troldalfens Ambrosius (Ozzy) sluttede udstillingsåret af i flot stil til klubudstillingen i Aalborg. Ozzy vandt åben klassen hanner, desuden blev han 3. bedste han, og fik certitikatet. Det var en dejlig dag :-)

Vi venter på billeder :-)


08-08-2010:

Til årets Spanielsskue i Egense, deltog vi med Troldalfens Bianca (Bianca), Troldalfens Ambrosius (Ozzy) og Thygesmindes Unique (Nikki).

Derudover var Troldalfens Calvin, der havde sin første optræden som junior. Desværre var han lidt overanstrengt efter en aktiv ferie og haltede en smule på det ene bagben. Men det rakte alligevel til en 1. pr. og placering som nr. 2.

Nikki mener hun har udstillet det hun skal, og man kunne næsten høre hende sukke hele vejen rundt i ringen :-). Hun opførte sig dog eksemplarisk, omend uden gnist og det rakte til en 1. pr. og placering som nr. 3.

Når nu mor ikke gider mere, er det godt at hendes børn forstår at give den hele armen. Bianca havde så meget energi at hun stort set fløj rundt i ringen – ofte på 2 ben, men hun havde det vistnok sjovt. Hun fik 1. pr. og vandt sin klasse. Derudover blev hun BIM2.

Ozzy – stjernen – viste hvordan det skal gøres ved at snuppe de røde bånd hele vejen op til Best in Show. Så det var en stolt ejer og opdrætter der tog hjem med alle pokalerne.

Troldalfens Bernard var også kommet for at kigge på og det var dejligt at se hvor glade Pia og Jan er for ham. Bernard er mere til sport end til skønhedskonkurrencer, så han løber agility sammen med Pia.


04-07-2010:

I går løb årets Vilhelmsborgskue af stablen og vi deltog med Troldalfens Bianca (Bianca), Troldalfens Ambrosius (Ozzy) og Thygesmindes Unique (Nikki).

Derudover var Troldalfens Camelia og Troldalfens Calvin der også med deres nye ejere.


Troldalfen mennesker”

Det blev en super dag, hvor alle opnåede højeste præmiering. Derudover vandt Ozzy åben klasse hanner og Bianca vandt junior klasse tæver.


Troldalfens Bianca


14-03-2010:

Så har Troldalfens Camelia også fået sin egen blog.

Se mere på http://camelia.troldalfen.dk/


14-02-2010:

Som noget nyt, vil jeg gerne tilbyde ejere af Troldalfen hunde en gratis blog på denne hjemmeside, hvor de er muligt at fortælle lidt om hvad der sker og vise alle os andre billeder af jeres guldklump.

Er du interesseret i sådan en blog, så send mig en e-mail, så opretter jeg en til dig.

Troldalfens Calvin og Troldalfens Bernard har allerede fået deres egne blogs. Se dem på disse adresser:

http://calvin.troldalfen.dk og http://bernard.troldalfen.dk