Nyheder 2009

25-12-2009:

Så er Troldalfens Calvin (Castor) også flyttet til sit hjem. Han er flyttet ind til Annette og Leif i Aalborg.

Troldalfens Cornelius’s nye storebror var ikke så vild med ham, så han har fundet et nyt hjem hos Jonna og Jürgen i Sønderborg. Han bliver nu kaldt Packo.


05-12-2009:

Troldalfens Clothilde, Troldalfens Camelia og Troldalfens Clothilde er nu flyttet til deres nye hjem.

Troldalfens Clothilde (Cloe) er flyttet hen til familien Sørensen i Frederikshavn.
Troldalfens Camelia (Pippi) er flyttet ned til Pia og Johannes i Glesborg.
Troldalfens Cornelius (Enzo) er flyttet ned til Anita og Martin i Vejle.

Jeg ønsker både hvalpe og nye ejere held og lykke fremover.


01-12-2009:

Jeg var på DKKs opdrætter kursus i august og september. Sidste led i uddannelsen er en kennelinspektion. Min kennel blev idag inspiceret og godkendt af DKK, så nu har jeg lov at anvende logoet:


18-10-2009:

Thygesminde’s Unique fik 4 dejlige hvalpe d. 9. oktober 2009.
Nikki går helt klart ind for ligestilling, for det blev til 2 drenge og 2 piger. Alle fine og velskabte, med fine tegninger.
Se mere under C-kuld.


11-08-2009:

Thygesminde’s Unique er blevet parret med True And Trusty Eyecatcher, så nu krydser vi fingre for at der kommer hvalpe omkring d. 10. oktober 2009.


True And Trusty Eyecatcher


09-08-2009:

Vi havde en supergod dag til årets Spanielskue i Egense, hvor Troldalfens Bianca, True and Trusty Electric Boogie, Troldalfens Ambrosius og Amalicks Arkibald var med. Af de 4 hunde blev de 3 bedste i deres aldersgruppe!

Bianca blev bedste baby. Ved oprangeringen af BIR-hundene, blev hun nr. 6.

Boogie blev bedste mellemklasse hund. Ved oprangeringen af BIR-hundene, blev hun nr. 4.

Ozzy blev bedste junior hund. Ved oprangeringen af BIR-hundene, blev han nr. 2. Det var svært at tørre smilet af ansigtet bagefter :-).

Arkibald havde taget det gode humør fra sidste gang med og fik en fin 2. placering i sin klasse.

Derudover deltog Arkibald også i både en avlsklasse og en opdrætsklasse for Kennel Amalick.

Også Troldalfens Bernard deltog denne gang. Han fik SL og 2. placering blandt hanbabyerne. Han er ved at udvikle sig til en rigtig flot fyr, så det bliver spændende at følge ham.


Troldalfens Bernard og onkel Thygesminde’s Sir Henri


04-07-2009:

Vi havde en god dag til årets Vilhelmsborgskue, hvor Bianca, Boogie, Ozzy og Arkibald var med.

Bianca vandt sin klasse og blev bedste tæve baby, så det var en god start på udstillingskarrieren. Det var første gang hun var i byen med mange fremmede hunde og det tog hun i stiv pote.

Boogie vandt også sin klasse og blev bedste mellemklasse hund. Hun var så også den eneste, så det var ikke så svært :-) Men hun fik en god kritik.

Ozzy stod nr. 2 i sin klasse, efter megen overvejelse fra dommerens side. Desværre faldt det denne gang ikke ud til Ozzys fordel, men vi kommer stærkt igen.

Arkibald havde en forrygende dag og var i super humør. For første gang så det også ud til at han havde det sjovt, for halen var oppe hele tiden. Det lønnede sig med en velfortjent 3. placering i hans klasse.

Derudover deltog Arkibald også i både en avlsklasse og en opdrætsklasse for Kennel Amalick.

Opdrætsklasse: Amalicks Angri, Amalicks Baronesse Chequi, Amalicks Arkibald
Amalicks Angri, Amalicks Baronesse Chequi, Amalicks Arkibald

Det var som altid en hyggelig og meget varm dag. Og så havde vi fornøjelsen af at Bernard og familie kom og så på, så vi fik hilst på dem igen. Bernard ser rigtig godt ud og har det tydeligt som blommen i et æg :-).


25-05-2009:

Så flyttede Bernard. Det gik lige pludselig meget hurtigt.
Bernard og Bianca blev chipmærket søndag, dyrlægekontrolleret mandag formiddag og Bernard flyttede mandag eftermiddag.
Han er flyttet til Randers hvor han skal forkæles af Pia og Jan.


22-05-2009:

Så er hvalpene blevet 8 uger. Det er ikke til at forstå at de allerede er gamle nok til at rejse hjemmefra!
Jeg har valgt at beholde Bianca, så det er kun Bernard der er til salg.


25-03-2009:

Thygesminde’s Unique har fået 2 store og flotte hvalpe. Der er en pige og en dreng. Drengen er til salg.


25-01-2009:

Thygesminde’s Unique er blevet parret med Thygesminde’s Håkon, så nu krydser vi fingre for at der kommer hvalpe omkring d. 23. marts 2009