For sjov

 

Sådan fotograferer du en hvalp

Ordbog

Ejerskab

Sådan fotograferer du en hvalp

 

  1. Tag nye batterier ud af pakningen og sæt dem i kameraet.
  2. Tag indpakningen ud af hvalpens mund og kast den i skraldespanden.
  3. Fjern hvalpen fra skraldespanden og børst kaffegrumset af dens næse.
  4. Vælg en passende baggrund til fotograferingen.
  5. Montér kameraet på stativ og gør klar.
  6. Find hvalpen og tag de snavsede sokker fra den.
  7. Placer hvalpen på den udvalgte plads og gå til kameraet.
  8. Glem alt om at have kameraet på stativ og fang hvalpen i stedet.
  9. Hold kameraet i den ene hånd, mens du lokker hvalpen med en godbid.
  10. Hent en klud og rengør kameralinsen for næseaftryk.
  11. Tag blitzen ud af hvalpens mund og kast den fra dig.
  12. Fjern katten og dup jod på hvalpens næse.
  13. Stil askebægre og aviser tilbage på sofabordet.
  14. Tag et pivedyr og få hvalpen til at se interesseret op.
  15. Sæt dine briller på plads og hent kameraet under sofaen.
  16. Mand dig op. Tag hvalpen og sig: “Vi tisser UDENFOR!”
  17. Ring efter en tålmodig hjælper.
  18. Tag en øl.
  19. Sæt dig i en bekvem stilling og bestem dig for, at du fra i morgen af vil lære hvalpen hvad “sit” og “på plads” betyder.

 

Ordbog

HUNDESNOR: En snor der går fra din hals til dit menneske og gør det muligt at trække ham/hende hvorhen du vil.
HUNDESENG: Enhver blød, tør overflade, såsom en seng eller ny støvsuget sofa.
SAVL: Det er det du gør, når dit menneske har mad og du ikke har. For at gøre det korrekt, gælder det om at sidde så tæt op ad personen som muligt og kigge sørgeligt på ham/hende mens du savler på gulvet.
SNUSE/SNIFFE: En social gestus man bruger, når man møder andre hunde. Placer din næse så tæt som muligt på den anden hunds bagdel og tag en dyb indånding. Gentag dette indtil dit menneske får dig til at holde op.
SKRALDESPAND: En test dine mennesker laver for dig. Det gælder om at stå på bagben og forsøge at vælte den. Hvis det lykkedes bliver du belønnet, med gammelt margarine papir, kødrester og muggent brød, som du kan spise.
CYKLER: Tohjulede træningsapparater, der blev opfundet så hunde kan holde sig i form. For at få maksimal udbytte af træningen, skal du gemme dig bag en busk. Når cyklen så kommer forbi, skal du gø højt og begynde at jagte den. Bliv ved med at løbe efter den indtil mennesket på cyklen vælter.
HØRENEDSÆTTELSE: Dette kaldes det hunde bliver når deres menneske kalder på dem og de ikke gider at komme. Symptomerne kan f. eks være at stirre blankt på mennesket, for derefter at løbe i den stik modsatte retning og lægge sig ned.
TORDEN: Dette er et signal på at verden er ved at gå under. Mennesker forholder sig utrolig roligt under disse omstændigheder, så det er nødvendigt at advare dem ved at tumle ukontrolleret rundt, rulle med øjnene og forfølge dem rundt i stuen.
PAPIRKURV: Et stykke hundelegetøj, fyldt med papir, kuverter og gammelt slikpapir. Når du keder dig, så vælt den og spred papirerne ud i hele huset, indtil dit menneske kommer.
BAD: Dette er når mennesker sjasker gulvet, væggene og sig selv til. Du kan hjælpe til ved at ryste dig hele tiden.
SOFAER: Er for hunde hvad servietter er for mennesker. Efter at have spist er det naturligt at løbe op og ned af fronten på sofaen for at tørre mulen.
LÆNE SIG: Enhver god hunds reaktion på kommandoen “sit”, specielt hvis dit menneske lige har gjort sig klar til en aften i byen.
KÆRLIGHED: Er en følelse af intens hengivenhed, givet frit og uden undtagelse. Den bedste måde du kan gengælde kærligheden på er ved at logre med halen. Hvis du er heldig vil et menneske gengælde kærligheden.

 

Om ejerskab

Hvis jeg kan lide det, så er det mit.

Hvis det er i min mund, så er det mit.

Hvis jeg kan tage det fra dig, så er det mit.

Hvis jeg havde det for lidt siden, så er det stadigvæk mit.

Hvis jeg bider noget i stykker, så er alle stumperne mine.

Hvis det ligner mit, så er det mit.

Hvis det er mit, så kan det ALDRIG på nogen måde blive dit.

Hvis jeg så det først, så er det mit.

Selvom jeg ikke leger med det, så er det stadig mit.

Hvis du leger med noget, og lægger det fra dig, så er det automatisk mit.

Den anden, det er også min.

Den i butikken, det er også min, – den er bare ikke kommet hjem endnu.